Om Cornelia
Min rejse det sidste år har været fantastisk.
Fit and Boxing har været min vej til lidt mere overskud i hverdagen. Selv de dårlige dage er nemmere at komme igennem, og det giver mig styrke til at få lavet lidt hver dag.
Da jeg startede var der med tanken - lad os se om jeg overlever denne prøvetime!!.. På et år er jeg gået fra at sidde ned, til at stå op det meste af træningen. Jeg troede bestemt at min krop var færdig, da jeg har kroniske nervesmerter, diskusprolaps, et bækken der ikke holder sammen og skader på rotator cuffen. Ja det er nok nemmere at spørge hvor jeg ikke har ondt..
Hvis nogen havde sagt til mig for 2 år siden, at jeg ville gå til boksetræning, så ville jeg have skraldgrinet af dem og sagt - ja ja og du tror også på Julemanden!..
Fit and Boxing er bestemt noget der er værd at prøve, selv om du tror dit liv er ovre. Mit liv er lige begyndt!..